Kendisser, hold jeres kæft!
Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der skydes med skarpt for tiden i København. Der er tale om en konflikt mellem grupper af mennesker (medierne siger Hells Angels og indvandrebander). De almindelige borgere er berørt af dette, hvilket er en trist ting.
Idag kæfter landes kendisser op, og melder sig i kampen mod de ting, der sker i landets hovedstad. De viser deres utilfredshed med situationen, der efter min bedste viden ikke har nået Strandvejen, hvor nogle af disse bor.
Alt jeg kan se i denne situation er medieliderlig, fra folk der hellere end gerne kæfter op, for at “støtte” en sag, så længe det gavner deres eget navn og indtægt. Andet ser jeg ikke i det. Det er KVALMENDE at kendisser kæfter op, og tager overskrifterne væk fra de almindelige borgere, der bor i de områder, der er berørt af situationen.
Hvordan de kan gøre det med god samvittighed er mig en gåde. Jeg sidestiller det med Bono og hans evige kæften op, fordi han tror han er vigtigere end andre mennesker, der faktisk er berørt af en given situation.
Find jeres plads, det er ikke jer vi gider høre på – hvis I endelig har noget at gøre godt med, så spyt i kassen, så vi kan få Legionen til at rydde lortet ud!
Jeg er ganske sikker på, at fx Hells Angels ville se større på den almindelige borger, end Mads Mikkelsen & Co. i denne situation. For dem, der følger situationen vil det også være kendt, at netop Hells Angels udvist bekymring for de uskyldige, der drages ind i denne konflikt.