Safari 4 (beta)
Det første døgn med Safari 4 beta, er nu gået for mig. Jeg skal prøve at forholde mig objektiv i min beskrivelse af denne nye udagve, af Apples browser.
Lige når man starte den op første gang, bliver man mødt af et visuelt indtryk, jeg aldrig har set ved en browser før. Det næste der sker er, at du ser en væg af hjemmesider. Bogstaveligt talt, så tager Safari 4 dine mest besøgte sider, og laver snapshots af dem, som du så kan bruge som links til at tilgå siderne. Tænk coverflow stil, hvor det er lækkert for øjet.
For man ikke skal tænke udelukkende på det visuelle, så kan jeg trøste med, at dette uden tvivl er den hurtigste browser jeg har oplevet. Ikke bare med favoritsiderne, der jo ligger i cache, men generelt. Den er ekstremt hurtig!
Hver gang man åbner en ny tap, så får man igen favoritsiderne op i den visuelle opsætning, hvilket gør det nemt, at finde den ønskede side. Ellers er der mulighed for at søge i tidligere besøgte sider, på en ny og nem måde.
Selvfølgelig er der noget negativt ved dette viduner af en browser. Den nye placering af taps kan jeg ikke lide personligt. Måske skal man bare lige se det lidt an, før man forelsker sig i det, men lige pt er jeg imod dette.
Browseren er også blevet opdateret nogle steder, da sider der ellers ikke fungerede optimalt i Safari 3, er kommet til at virke upåklageligt i den nye version.
Til sidst vil jeg lige sige, at det er på Mac jeg har afprøvet browseren, der også kan fåes til Windows systemer, men jeg ved ikke hvordan den klarer sig der. Men på Mac… intet over, intet ved siden af!
Prøv den, og gør alle omkring dig misundelige!!!