“Hooligans” – ny lov eller nye briller?
Nu er jeg ved at have fået nok. Ikke bare at de torskedumme fans, der ikke har fattet en meter, men også af at høre på DBU og deres mere end dårlige tiltag, omhandlende samme grupering.
Ja, vi er ved at have et problem i Danmark, med “fans” der ikke kommer for at se fodbold. Ikke noget nyt fænomen i Danmark dog. Siden den første halvdel af 90′erne, har disse folk været at finde i og omkring de største klubber i Super Ligaen. Forskellen er blot at de nu kan få deres “værk” vist på tv – og medierne hopper lige i hver eneste gang.
I min egen “primetime” på danske stadions, var jeg selv del af en fraktion af hardcore fans (en ikke-voldelig “festgruppe”). Fra denne tid, der dækker 90′erne, husker jeg tydeligt hvor nemt det var at få ting med på diverse stadions. Herunder romerlys, som er det omtalte for tiden.
Nogle af de metoder, der blev brugt dengang var at give dem til pigerne, da de bliver visiteret MEGET overfladisk og ikke over hele kroppen. Dét ved man som fast stadiongænger, der har tilhold på de mest fanatiske tribuner. Kanonslag, romerlys, røgbomber… you name it. Kan det være i en lomme, så kan det også placeres i en bh, og så kommer det med ind… trusserne kan også komme i brug i nogle tilfælde.
Så med den tilgang der er til at klappe baller, lår, ryg og arme så kommer vi aldrig længere, når der skal visiteres. Og så er der hele stikprøve konceptet… nej nej nej.
Hvis man gik tilbage til 90′erne så fandt man nok en del mere, ved at tage enkelte ud og gennemgå deres tasker, lommer osv. Men idag er tingene lidt anderledes. Meget af det tror jeg skyldes, at politi og kontrollørkorps ikke helt følger med i timerne.
Lidt regler om nutidens hardcore fans:
Væk ingen opmærksomhed: dette betyder low-key påklædning. Ikke nogen holdtrøje, men gerne en street-påklædning, som kan være hættetrøje eller noget lidt mere stilet. I stilen kan man kigge lidt på engelske hooligans og deres hang til visse tøjmærker, eller hvide sko – den slags bliver de danske hooligans inspireret af. Se film i det mindste – se Green Street Hooligans, Football Factory og hvad ellers der er til at få fingrene i… ellers så kontakt det engelske politi og få et på klip fra overvågningen på nogle af de mere “berømte” grupper af hooligans.
Stå sammen på stadions: lige børn leger bedst – dette gælder på alle plan hooligans. Måske kommer de ikke i flokke på 25-50 personer, når de kommer til stadion. De kommer fra små forfester i mindre grupper. Når de så er inde på stadion kan man næsten være sikre på at de står samme sted. Af denne simple årsag vækker det foragt hos mig, at man kunne se et par hundrede “fans” stå i FCK hjørnet på brøndby stadion, stå sammen i sorte hættetrøjer, uden der blev grebet ind allerede INDEN kampen kom tæt på kickoff. Allerede der havde jeg lidt mistanke om hvilken kamp dette kunne blive. Igen kan man så sige det ville være meget bedre, ikke at have tilrejsende fans placeret på øvre tribuneafsnit – medmindre man kan give dem en hel tribune. Mange stadions har dog ikke helt forstået dette endnu. (Ja, jeg ved godt at der var problemer med at få folk ind på stadion til den omtalte kamp, men det er ikke en undskyldning – slet ikke når FCK selv havde sikkerhedsfolk med!).
Hold gejsten fra starten: Typisk rutine, efter min erfaring, er at de sange og tilråb der kommer fra den ekstreme flok af “fans” er negative lige fra start til slut. Det handler om at virke skræmmende og provokere modstanderens fans i den retning man måtte ønske det, for at skabe det kaos der skal til, for at få det efterspil man ønsker… under/efter kampen.
Mange af de grupper jeg selv har kendskab til fra min tid, vil også være flittige brugere af amfetemin, der med lidt almindelig fornuft og snilde fra politiets side af, vil kunne læses på øjnene af en god del af dem. Og som alle ved, så er det ikke lige sådan at forhandle med en person der er påvirket af stoffer.
Disse tre regler var dengang meget gældende, og efter hvad man ser af billeder fra staions over hele landet, så er det stadig denne tilgang der bruges. Og så skal man glemme alt om alder og størrelse på folk. Det er ikke længere de største der er værst. Mange flokke af knægte i alderen 14-18år ses i front hver eneste gang, som var de fodsoldater for en mindre hær… og det er LIGE hvad de er.
Nu har jeg givet lidt af min erfaring på punktet, og jeg vil da inderligt håbe at det faktisk er ting som disse, politiet allerede tænker og ved omkring de ekstreme “fans”.
Men lige for at gå imod DBU, så hjælper det IKKE på noget plan, at presse den almindelige fan til at udpege de problematiske elementer. Den fremgangsmåde vil udelukkende flytte det had, der allerede er der, over på den/de personer der udpeger dem. Så DBU skal bare holde sig helt ude af det på dette plan.
Derimod håber jeg at de rigtige fans (officielle og fraktioner) vil stå sammen og gøre brug af egne midler for at lave en “lock-out” af de grupper der ikke er ønsket fra hverken deres side eller klubbens.
Til en kamp, hvor jeg var neutral tilskuer med placering tæt på udebanefans, har jeg været vidne til noget i den stil. En lille flok gik for langt i deres fremtoning, og det fik nogle andre fans til at skride ind. Dét var et solidt og godt træk. 8-10 “fans” blev sat på plads, og fik egen medicin af en gruppe på ca samme størrelse.
meget godt formuleret. Har projekt om hooligans så det hjalp mig virkeligt at læse det her hehe men har du en go side hvor jeg kan læse om hooligans ?? :b
Tak for kommentaren, Thomas…
Jeg ved ikke lige om der er en side, der skriver direkte om hooligans. Men der er udgivet en bog, der hedder (mener jeg) “30 Years Of Pain” og handler om hooligans i England.
Ellers har jeg tilladt mig, at smide en mail til dig… så er du velkommen til at stille mig spørgsmål som jeg evt kan se om jeg kan besvare udfra min erfaring på stadions gennem tiden.
Har selv stor interesse for fans og dennes kultur, og har derfor læst en del om hooligans – og også løbet ind i nogle af dem gennem tiden.