“A young fan may be just as devout and dedicated no matter if he bought it or stole it. The concerts are crowded and the industry must understand that they have to manage all the 360 degrees around an artist. They, (the industry), have to maximize their income from concerts and merchandise. It is the only way they can get their marketing money back.”
Udtalelsen kommer fra ingen mindre end Curtis James Jackson III (læs 50 Cent), der udover at være kunstner også er en af folkene bag G-Unit.
Jeg vil give ham 100% medhold i at det ikke er salget af musik, der skaber kunstneren. Mange af de folk jeg kender fra musikbranchen, siger også selv det er på koncerter de tjener penge, da CD’er idag hentes og købes efterfølgende, hvis det er noget man kan lide.
Det er som at dukke op vil en bilforhandler og få en prøvetur inden man køber bilen. Og det koncept støtter jeg fuld ud. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har købt en skive jeg ikke havde hørt i forvejen – om så det er fordi jeg har hørt den hos en ven, lånt den med hjem eller hentet den først er i princippet det samme.
Der er så meget ny musik derude i verden, og hvis jeg skulle købe en skive, for hver gang jeg bliver fortalt om et nyt fantastisk band, så ville jeg bruge i omegnen af 50.000kr på skiver om året… og det tror jeg ikke just der er mange, der gør.
Mange kunstnere har også selv sange på deres side, som man enten kan lytte til eller hente, hvis man ønsker det. Og det er vejen frem. Man så sidst Radiohead, der havde deres album til fri download, og mulighed for selv at vælge hvad man ville give for det, hvis man ønskede at betale. Hvad det har indbragt kan jeg ikke lige sige noget om, men det er en god filosofi. Hvis man er en rigtig fan, så giver man altid lidt for at støtte. Nye nysgerrige folk kan hente det gratis og lytte til det… er det godt, så er chancen for at de køber det noget større, end hvis de ikke kunne lytte til det først.
Generelt er jeg træt af det mediehysteri der er omkring “piratmusik” også fordi, der findes bands der selv vælger at ligge deres musik ud som torrent-download, for at få flere fans/lyttere.
Internet har givet muligheden for at en lille kunstner, gemt væk i et hjørne af verden, kan blive hørt over hele kloden og muligvis blive den nye stjerne. Men hvorfor skal dette stoppes for enhver pris?
Det handler i mine øjne om at kunstnerne må tage sig sammen, lave bedre musik, gå mere op i at gøre noget særligt ud af deres udgivelser, som nogle få kunstnere har gjort de sidste 10år.
Der kan være tale om en rigtig lækker indpakning, ekstra skive, DVD Audio, eller meget andet, der gør man hellere vil have den stående på hylden end blot liggende på computeren. Nine Inch Nails har forsøgt sig med at ligge et mixerprogram, samt lydspor, på en af deres skiver, hvilket gør det lidt sjovere at sidde med skiven i dens købte form.
Internet er kommet for at blive (ellers er det en sejlivet døgnflue efterhånden) så lev med det, og brug de muligheder der er kommet med det… det er mit råd til pladebranchen.
… i bund og grund gælder netop det samme for filmindustrien – dog kan jeg godt se at man lytter til et givent album mere, end man ser en given film. Men igen, brug mulighederne og kom bort fra at det udelukkende er en trussel.
Mit sidste DVD-rush bestod af 23 film købt på 2 dage – så det er ikke fordi jeg ikke køber film. Jeg gider bare ikke en elendig ScanBox udgivelse uden ekstramateriale.
lige præcis.. kunne ikke have ytret det smukkere selv