Dr. Death…
En bus med Dr. Phil-fans (ja, der findes åbenbart nogle, der er det) kørte galt på vej til optagelserne af programmet. 19 af personerne i bussen måtte efterfølgende på skadestuen.
Personligt synes jeg ikke det er den største ulykke jeg har hørt om i det sidste årti. Faktisk er der piger, der har været udsat for en flækket negl, som jeg har større sympati for.
Det er efter sigende bremserne, der svigtede på bussen – desværre svigtede de ikke nok. Come on, hvordan i al verden kan man tage Dr. Phil seriøst? Medmindre man kan bilde sig selv ind, at en ekstremt god psykolog hellere vil lave penge på andres ulykker og problemer, frem for faktisk at hjælpe dem.
Det Dr. Phil gør er at udstille personer og familier med problemer for hele verden, og på den måde få hans “fans” til at tro de har et godt liv. Det der hjælper personerne på hans show, er de gaver de får af firmaer, der støtter op om hans værdiløse projekt. Om der så er tale om et kurophold, en operation eller en sæk penge, så er det noget, der kommer fra eksterne kilder og fonde.
Dr. Phil, Jenny Jones, Jerry Springer og Ricki Lake… de er vist alle lige elendige psykologer, og “hjælper” kun folk for selv at tjene styrtende på det… det kan man da kalde sand hjælp.