Buck, Mills, Berry og Stipe er tilbage. Og for første gang er det med et officielt live album. Et album der ikke skal være NOGEN frygt for at ansaffe sig bare fordi det er deres første live. Det er nemlig sådan, at de fire herre i R.E.M. er en smule fanatiske overfor det perfekte.
Fra samme sekund som skiven går igang og man læner sig tilbage, i mit tilfælde med ørebøfferne strammet godt til, så skal jeg love for at billetten til koncerten for alvor bliver indløst. Man fanger en stemning, der er helt euforisk. Man sidder ikke længere i stuen. Man ryger direkte ind i en tidsmaskine og bliver suger tilbage til 26.02.2005 og bliver placeret midt i The Point Depot i Dublin.
Man fanger hurtigt de lækre toner af åbningsnumret (I Took Your Name) og så går den ellers fra sang til sang med momentvis fællessang – tænk fx “Losing My Relegion” her!
Jeg har aldrig været nogen R.E.M. fan som sådan. De typiske 6-8 sange som alle kender, er ca hvad jeg kan sætte navn på af deres musik. Jeg kender måske 4 sange ud af de 22 på albummet. Men jeg ligger hånden på hjertet og lover jeg skal til at høre noget mere R.E.M. – og da især dette album!
Havde jeg et anlæg, der gav mig hårrejsende oplevelser såvel visuelt som på lydsiden, så kunne jeg sparer mange tusinde kroner på hårvoks, ved at købe DVD udgaven af R.E.M. Live.
Yes, det er lang tid siden, at Berry stadig var med i band’et; men bortset fra dét, er jeg enig…
Nu du siger det kan jeg godt huske der manglede en af dem… men hvem af dem kunne jeg ikke lige på stående fod sige. Men jeg tager dit ord for det ;)
Tror bare det nye album satte mig ud af stand til at lave lidt almen research i sekundtet.