Hjem > dMODE taler > Tattoo uden at tænke

Tattoo uden at tænke

oktober 21, 2007 dmode101

Ekstrabladet bringer idag en historie, der lige har givet mig et godt grin. Det handler i korte træk om en pige, der havde fået skrevet “mor” på kinesisk på sin ryg… faktisk stod der “ven fra helvede” viste det sig 4år senere.

Jeg kan ikke andet end falde sammen af grin over dette indslag. Hvem vil dog også lade en person skrive noget, som man ikke selv har en idé om, hvad betyder på sin krop?

Kinesiske tegn er den klassiske, for folk mener åbenbart de er noget særligt. Noget spirituelt eller noget eksotisk… i min verden er det blot stupidt, men lad den ligge. Der er med garanti ét eller andet sted en, der har tegnet for kylling, nudler eller soya på sin overarm, og det kan jeg få meget lir ud af.

Selv vil jeg gerne snart have en tattoo, men jeg kan love for det ikke bliver kinesiske tegn, runer eller anden skriftform, hvor man ikke er 100% sikker på, hvad der står! Jeg vil langt hellere have et ordsprog på latin eller et selvtegnet motiv – og ALDRIG noget, der kan minde om en tribal, hvilket jeg også finder mere end almindeligt halvhjertet.

De store smarte arme med asiatiske motiver kan man også godt pakke sammen. Har en bekendt, der inden sin tur til Asien fik lavet nogle stykker. Han var så lidt uheldig, da han kom til Asien, hvor et af hans motiver kun blev båret af folk, man ikke ønsker at trodse… en mindre uheldig flok mennesker, der havde liv på samvittigheden.

Så nej, tænk, overvej og tænk igen – derefter kan man få en tattoo.

Hvis man vil læse artiklen på Ekstrabladet, så ligger den her.

Categories: dMODE taler
  1. Kristian
    oktober 21, 2007 kl. 4:18 pm | #1

    Jeg har en teori om, at tatovøren bare er kommet til at skrive “Svigermor” ved en fejl..

Det er ikke muligt at kommentere.