Morten Olsen uden ansvar
I aftens 2KO på TV2 valgte landstræner, Morten Olsen, at rejse sig og gå fra et interview han ellers havde sagt ja til. Spørgsmålene som TV2 ønskede at stille gik selvfølgelig på landsholdets og Morten Olsens fremtid.
Dette ønskede landstræneren ikke at deltage i og forlod derfor det mobile studie. På ingen måde kan dette være passende. Som træner ved man fra starten af at man er i pressens skudlinie, og så kan det ikke være på sin plads at man går ind på denne måde og ønsker at bestemme selv. Det er lige så intetsigende som en berømthed fra Hollywood, der brokker sig over fotografer.
Man vælger selv sit job, man kan til enhver tid sige fra og trække sig, men man kan aldrig løbe fra den interesse som pressen og folket vil have, såfremt man har en stilling, der har nogen som helst offentlig funktion.
Så Morten Olsen, ryk pløkkerne og flyt til Alperne. Der kan du være i fred – det kan du ikke som landstræner. Gør man det godt får man opmærksomhed, gør man det skidt får man opmærksomhed, og ligger man lige imellem, så bliver man skiftet ud… hvilket man også gør hvis man ikke gør det godt nok.